Kys farvel til de anbefalede 8 timers søvn
Du vil sjældent sove. I stedet vil du stå super tidligt op for at nå en flot solopgang, udnytte din hostels gratis morgenmad og tage ud og opleve stedet, du befinder dig i. Omkring middag bliver det så varmt, at du vil finde et sted, hvor du kan slappe af med et spil kort, svømmetur og måske en øl eller to. Herefter støder du ind i nogle andre rejsende, du svagt husker, og 5 øl senere befinder du dig pludselig i byen. Efter en tåget beruset nat, kravler du over dit hostels hegn og vælter ind på dit dorm-room. Du prøver så vidt muligt at snige dig ind langs sengene, mens du får akavet øjenkontakt med et par, som har sex lige under din seng i køjesengen. Du hiver dig selv op ad stigen og falder om af træthed. 5 timer efter vågner du, og en ny dag er startet, og det hele gentages på ny.

Du bliver med garanti syg
Jeg har endnu ikke hørt om en backpacker, som ikke på den ene eller anden måde blev syg på sin rejse. Din krop bliver udsat for alverdens nye bakterier og mad, som din ellers pålidelige krop ikke kan klare. Du kan derfor godt forvente træthed, opkast og slem diare. Det er skide træls, men det er nu engang præmissen.
Jeg har selv et ret godt helbred og er aldrig syg herhjemme. Men på min første rejse til Asien blev jeg så syg, jeg knap nok kunne rejse mig. Med det sagt skal du nok overleve 😊
Din definition af ”ren” revurderes
Pludselig, bliver din øl-lugtende T-shirt dit go-to, når du skal klæde dig ”pænt” på i byen. Det er primært grundet at alt dit tøj lugter af karry, sved og andre lugte, du ikke kan lokalisere. Du har allerede vendt dit undertøj med vrangen ud af, men det kan godt bruges lidt mere.
Du går i det samme sved-lugtende tøj i ugevis, og når du så endelig vasker T-shirten, går der lige nøjagtigt 10 minutter, og så er den fyldt med store pandekager under armene igen.
Men trods alle går rundt i beskidte klæder, ser backpackere alligevel fantastisk ud! Efter et kort stykke tid, skænker du ikke svedpletterne og den løbende mascara en tanke.

Du forelsker dig hele tiden
Du vil møde mennesker, som du med det samme klikker med. De bliver dine bedste venner og dine partners in crime. Du vil prøve at aftale at mødes når i engang kommer hjem. De vil grine af dig når du falder på scooteren, fordi du prøver at imponere pigerne. Du vil feste med dem, som du aldrig har festet. Ultimativ, du vil ha’ en stærkere kemi med disse mennesker end mange af dine venner derhjemme.
Du møder mennesker, som du pladask falder for – på bare få timer. Hvis du ”digger” dem og viben er god, så sker det.
Det sørgelige er afskeden. Du ved chancen for at se dem igen er minimal – og det er bare træls.
Du vil planlægge alverdens planer for at se alle igen
Du møder som sagt fantastiske mennesker på rejsen. På en sen aften efter et par øl bliver der aftalt, at i bare SKAL møde hinanden igen. Han/hun skal komme og besøge dig i Danmark, i skal mødes næste år samme sted eller noget helt tredje.
Det kan være svært at holde kontakten, når man engang kommer hjem til Danmark, og hverdagen er i gang. Men du håber dybt inde i dit hjerte at i engang i fremtiden mødes til solnedgangen i et fremmed land.
Mennesker fra alverdens lande er generelt venlige
