3 Bedste Lommeknive – Bedst I Test

En god lommekniv er et must-have for alle, der elsker at være ude i naturen. Det er et uundværligt værktøj til en lang række opgaver, fra at skære frugt og grøntsager til at skære snor eller åbne dåser. Men med så mange forskellige lommeknive på markedet, kan det være svært at vælge det rigtige.

Derfor har vi lavet denne guide til de bedste lommeknive til outdoor-brug. Vi har undersøgt en række lommeknive, der er specielt designet til at modstå de barske forhold, man kan støde på udendørs, og har udvalgt de bedste, der passer til forskellige behov og prisklasser.

Så uanset om du er en erfaren vandrer eller en nybegynder, der skal på sin første tur i naturen, så vil du kunne finde et lommekniv, der passer til dig i denne guide. Lad os komme i gang!

Indholdsfortegnelse

Bedste billige lommekniv

Opinel N°8 carbon steel 8,5 cm

DET GODE:
Value for money, elegant og funktionsdygtig letvægtslommekniv i god kvalitet, der dækker de fleste behov.

DET MINDRE GODE:  
Langsommere åbning og mindre skarp, men fungerer fint til for eksempel at skære mad, snitte snobrødspinde og er generelt god til diverse udendørs aktiviteter. Ikke rustfrit stål.

ALLE DETALJERNE:
Det er især det elegante, enkle og lyse træhåndtag på Opinel N°8 som adskiller lommekniven visuelt fra andre. Dertil adskiller den sig også særligt i pris, hvor du både får god kvalitet, godt håndværk og generelt meget for få penge. Kniven er en simpel og funktionsdygtig all round arbejdskniv, der kan bruges til det meste outdoor og friluftsliv. Den vejer kun 45 gram, så den er let at bære rundt i lommen eller i tasken, når du er på farten. 

Kniven har et smukt design, hvor håndtaget ligger godt i hånden som er lavet i bøg, der er kendt som et slidstærkt materiale. Knivens klinge har en længde på 8,5 cm og består af ‘XC90 stål’. Det betyder, at kniven ikke er fremstillet i rustfrit stål og du skal derfor være opmærksom på vedligeholdelse samt at holde knivbladet rent og tørt. Du kan læse mere om ‘Rengøring af din lommekniv’ senere i artiklen. Alt i alt er Opinel N°8 lommekniven perfekt til ‘hverdagsbrug’, i friluftskøkkenet og dækker de fleste små behov på diverse ture.

Lille, kraftig og prisvenlig lommekniv

Squid Black

DET GODE:
Et kompakt, budgetvenlig og vældig slidstærkt valg af lommekniv.

DET MINDRE GODE:  
Svær at åbne med én hånd og forholdsvis tung på trods af lille størrelse. Den lille størrelse er ikke for alle.

ALLE DETALJERNE:
Det der særligt skal fremhæves ved Squid kniven er den høje kvalitet af stålet på knivbladet. Den skarpe klinge kan klare det meste, hvor den især kan skære gennem slidstærke materialer. 

Samtidigt er den også en perfekt hverdagskniv til outdoor og friluftsliv. Kniven bliver flere steder omtalt som ‘Lommeknivenes bulldog’, da det er en hårdfør model på trods af dens mindre kompakte størrelse. Den lille størrelse er dog ikke komfortabelt for alles hænder, derimod er den let at have med og optager minimalt plads i din lomme eller rygsæk. 

Går man ikke op i at have en lang klinge, så er Squid kniven et genialt bud på en budgetvenlig lommekniv i skarp kvalitet, som gør den til en ren fornøjelse af bruge.

Holdbar og prisbillig lommekniv

Gerber Paraframe II

DET GODE:
Alt er af stål, ergonomisk greb, nem at rengøre, budgetvenlig og har en lang skarp klinge som en del knivens slanke design.

DET MINDRE GODE:  
En lidt tungere kniv, skal bruge to hænder til at lukke og og i, klingen har en middelmådig kvalitet

ALLE DETALJERNE:
Gerber Paraframe II er et godt valg, hvis du vil have en budgetvenlig kniv, der både er enkel og holdbar. Kniven er gennemført i stål og det smalle design giver den et cool look. Et særligt plus er, at de åbne ‘huller’ i designet af knivens håndtag gør den super nem at rengøre. Dertil har den også en lås, så der er ingen risiko for, at bladet falder ned over fingrene. 

Som nævnt over har bladet en middelmådig kvalitet, men du kan roligt tage den med på camping og lign., hvor den dækker de flestes behov. Knivbladet har en normallængde på cirka 8,9 cm, men vil du have en mindre, så findes Gerber Paraframe II også i en mini udgave. Kniven er lidt tungere en førnævnte lommeknive og vejer 116 gram. Vil du have en lettere udgave, er mini udgaven måske bedre for dig. 

LOMMEKNIV GUIDE

Lommekniv regler / Knivloven

En god lommekniv er et næsten uundværligt værktøj, når du bevæger dig ud i naturen. Men kender du reglerne og må du overhovedet have den med? Det korte svar er som udgangspunkt ja, men inden du farer afsted på tur med din nye lommekniv for at snitte pinde til det alt for hyggelige bål, er det vigtigt, at du kender til Knivloven. 

Tilbage i 2016 trådte en ny knivlov i kraft, der som udgangspunkt beskriver, at det er forbudt at bære eller besidde en kniv på offentlige tilgængelige steder, fritidsordninger, uddannelsessteder, som også gælder skove, søer m.m. Dog tillader loven, at du gerne må bære kniv, hvis den bruges til et anderkendelsesværdigt formål, som fx kan være outdooraktiviteter, jagt, lystfisker og lign. Vær opmærksom på, at kniven dog ikke må overstige 12 cm. (Lommeknivene der er anbefalet her i artiklen er alle under 12 cm). 

Vær også opmærksom på transport af kniven hen til det anerkendelsesværdige formål, hvortil du skal have kniven med fx lystfiskeri. Brug din sunde fornuft og se om ikke du kan planlægge at tage direkte hen til din aktivitet fremfor at gøre mange ophold undervejs. 

Overtrædelse af knivloven straffes med enten bøde eller fængsel.

Dette afsnit er tolket og gengivet fra Retsinformation.dk og Justitsministeriet. Den skulle gerne være korrekt og opdateret, men hold dig altid opdateret ved at tjekke deres hjemmeside. Hvis du dertil er i tvivl om en given situation, er det altid en god idé at rådføre sig med det lokale politi. Sidst kan du også selv læse op på Knivloven her.

Rengøring af lommekniv

En lommekniv er ikke helt vedligeholdelsesfri, men det betyder ikke, at du skal rengøre din kniv hver dag. Men som det er med meget udstyr, nu mere du passer på det jo længere levetid har det og langt de fleste skader på din kniv kan undgås med minimal vedligeholdelse.

Lommeknive har en tendens til at samle skidt i mellemlæggene og det er dem, som især er vigtigt at holde rene.

Generelt kan lommekniven med fordel vaskes/renses i lunkent vand tilsat en smule opvaskemiddel. Brug fx en vatpind eller en tandbørste til at rengøre. Vær opmærksom, hvis du anvender rengøringsmidler og vær sikker på, at du ikke skader knivens materiale. En tommelfingerregl er derfor kun at bruge rengøringsmidler, når det er strengt nødvendigt.

Sørg for at tør din kniv grundigt af efter rengøring og lad den tørre, hvor kniven er helt foldet ud. Giv gerne knivbladet lidt olie efterfølgende.

Hold din lommekniv skarp

Det er vigtigt at opretholde knivens skarphed for god effektivitet, og der er ikke noget værre end en sløv kniv. Det er meget forskellige, hvor hurtigt de forskellige knive mister deres skarphed og afhænger også af, hvad du bruger den til.

Du kan selvfølgelig få slæbet din kniv af proffesionelle, men du kan også selv anskaffe dig slibeværktøj til din kniv. Her skal du vælge, om du vil benytte dig af en diamant slibesten eller en almindelig slibesten. 

Skal du blot slibe en kniv et par gange årligt vil en almindelig slibesten dække dit behov rigeligt. En diamant slibesten bliver oftest anbefalet til den, der sliber mange knive og også skal slibe knive med fx hårdt stål.

Hvorfor kan du stole på anmeldelserne?

Dette indlæg tager udgangspunkt i anbefalinger fra store internationale blogs omkring outdoor. Disse virksomheder lever af at anbefale udstyr, hvor de personligt tester udstyret. Deres mission er at levere de bedste anbefalinger – både de gode og negative ting omkring udstyret.

De bedste lommeknive testet:

  • Bedste billige lommekniv: Opinel N°8 carbon steel 8,5 cm
  • Lille, kraftig og prisvenlig lommekniv: Squid Black
  • Holdbar og prisbillig lommekniv: Gerber Paraframe II

Testen tager udgangspunkt i anbefalinger fra store internationale outdoor virksomheder, der har erfarne outdoor eksperter til at teste produkterne.