Jeg skrev det her indlæg, efter min rygsæk, min snorkel og jeg havde været et smut i Thailand. Her mødte jeg et fuldstændig ødelagt koralrev, som jeg tidligere havde kendt for at være ét af de smukkeste. Selvfølgelig skal man suge til sig af uvante oplevelser og selvfølgelig skal man på eventyr. Men tag ikke fejl af, at turisme kan være ødelæggende og glem ikke at dine handlinger tæller i det større billede. Det her indlæg sætter forhåbentlig gang i en tankestrøm og giver ikke mindst tips og tricks til, hvordan du bør tænke dig om, når du smækker dykkermasken på…
Er det dig, der dræber Nemo?
Da jeg var 10 år, klikkede jeg, som så mange gange før, min gennemtyggede slidte blå snorkel på min lyserøde dykkermaske. Tog en dyb indånding og dykkede ned i det krystalblå tropevand ved Similan Islands. Jeg mødte et blændende syn af farver og vildt undervandsliv. Fiskene for om ørene på mig, og kliklydene fra deres interne kommunikation mindede om en gengivelse af scenen med krabben Sebastian, der synger: ”Havet er skønt” i tegnefilmen Den Lille Havfrue. Jeg var som altid forelsket og dybt betaget af mødet med en anden verden.
Sidste år købte jeg ivrigt en billet til Thailand, for at gense mit smukke Similan. Et sted flere tidligere har kåret som et af de bedste dykkerspots i verden. Men et knusende syn mødte mig. Der var dødt og alt var væk. Tilbage var kun grumset vand, forskellige nuancer af grå og intet liv. En slående stilhed krøb frem og omsluttede mig, da alle speedbådene larmende havde forladt området…
Danskere og en masse andre nationaliteter valfarter til Thailand og andre eksotiske destinationer, og tror de skal snorkle og se unikke og smukke tropiske koralrev. Nogle tror endda, at det er det, de ser, når de ligger i vandoverfalden, fordi de ikke ved bedre.
Men ofte ser de ikke det, de burde se. Det er væk. Det er dødt. Der er ingenting.
Verdens koralrev er truet i så̊ ekstrem grad, at de fremtidige konsekvenser er fatale. Hvis ikke der øjeblikkeligt sker en drastisk ændring, så̊ vil koralrev være noget, der eksisterede i fortiden. Hverken mine eller dine børn vil da nogensinde opleve den smukke underverden, der hersker under bølgerne.
Og den skal de opleve.
For mange er det her med god grund et fjernt, abstrakt måske endda ligegyldigt emne. Men jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt et miljømæssigt mål det her er, og hvorfor koralrev skal højere på dagsordenen. Det er bestemt ikke noget, vi kan ændre natten over, men ændringen skal ske ved, at vi skal handle nu og ikke om et år.
Men hvad kan man gøre, når man sidder som en bleg dansker langt væk fra koralrev – når det nærmeste man kommer noget tropisk, er Zoologisk Have eller den ene snorkeltur, man nu var så heldig at tage, de få uger, hvor man havde smækket rygsækken på?
Simpelt – lær at stille krav.
Én ting går igen på næsten alle koralrev – og det er slid. Jeg er vokset op i Thailand, og siden jeg kunne gå på mine ben, har jeg rejst verden rundt med mine biologuddannede-forældre. Utallige gange har jeg stået og set på uvidende turister, der har samlet flotte skaller, fodret tropiske fisk, rørt ved de farvede koraller eller stået på dem, fordi koraller, for nogle, ligner store robuste sten. Jeg hentyder ikke, at folk er dumme. Jeg siger blot, at det ikke er alle, der er klar over, at når de gør de her ting, så er de med til at nedbryde levesteder for 25% af havets undervandsliv. De er med til at udrydde et af de mest veletablerede økosystemer og ikke mindst bidrager de til, at 90% af alle koralrev er væk i 2050. Meget firkantet sagt, så er det menneskelig aktivitet og dumhed, der i høj grad truer og ødelægger dette smukke fænomen. Og helt ærligt, don’t be that guy…
Dine menneskehænder er gift på koraller. Koraller er levende og fintfølende organismer og din berøring stresser og beskadiger dem, så de ofte ikke overlever. Så hold nallerne fra de smukke skaller, selvom de ser flotte ud hjemme i vindueskarmen – de er en del af et større økosystem. Tag billeder af alle dine unikke oplevelser, og selvom det er kliché at sige, så efterlad kun dine fodspor. Gå ind for naturbevarelse. Det kan du fx gøre ved at stille krav til de ture du booker. Snorkelture er en pengemaskine, og ofte smider bådene anker ovenpå koralrevene og sejler på motorkraft. De giver gerne turisterne en fed oplevelse på bekostning af ren korallikvidering.
Turisme er selvfølgelig ikke ene synder. Koralrevene er truet på flere fronter – men desværre er størstedelen af disse trusler forsaget af mennesker. I 80’erne og 90’erne nedbrød søstjerne-arten Crown-of-Thorns Great Barrier Reef, men de er næppe den dominerende trussel længere. Der er nu flere deltagere ved fadet, der kæmper om, at være den største nedbryder. Dynamitfiskeri eksploderer korallerne i fx Malaysia. Gødning fra landbruget ødelægger i Australien. Men en af de store spillere er som altid – klimaforandringer. Øget vandtemperatur tvinger alger til at forlade koraller. Den hvide farve er som udslæt på en menneskekrop – et faresignal om, at noget er galt. Tænk på det som en menneskekrop – hvis blot temperaturen inde i dig steg med 2 grader, hvordan ville du så ikke have det?
Korallerne får en ligbleg farve, fordi de står tilbage sårbare og uden næring. Jeg har svømmet rundt og set, hvordan den hvide farve har spredt sig udover korallerne som en tåge af ødelæggelse. Det er jordens måde at sige stop på. Ærligt, min hjerne eksploderer over, hvor dumt det er, at det er menneskeskabt. Klimaforandringer ødelægger så mange elementer i verden, så stop og stil krav. Sæt foden ned og sæt klimaforandringer højest på din dagsorden.
Men igen – der er så mange udfordringer og forfærdelige problematikker i verden. Hvorfor bruge tid på, at tale om koralrevs overlevelse? Ifølge UNEP udgør koralrev faktisk kun 0,1% af verdenshavenes areal. Er jeg bare et biased, naivt biologbarn, der står og tramper i jorden for at være en type, der insisterer på at redde verden? Kan tropiske koralrev ikke rage os danskere et vist sted, når en stor del af os måske aldrig rejser til de steder, hvor de eksisterer?
For det første: Jorden tilhører ikke os, det er os der tilhører jorden. Og vi er dem, der har ressourcer til at passe på den. Det kan ikke passe, at det er mennesket, der bryder symbiosen med den verden, der gemmer sig under bølgerne.
Og hvis man synes det første var lige lovlig frelst og hippieagtigt, så prøver vi nogle andre briller. Det er vigtigt, at vi har sunde rev, da det medfører høj biodiversitet. Høj biodiversitet øger fiskebestande og gavner fiskere og turisme økonomisk. Koralrevene har en vigtig mission, da de er yngleplads og levested for tusindvis af arter, som tidligere nævnt 25% af alt undervandsliv. Hvis vi fjernede levesteder for 25% af menneskets befolkning, ville vi ca. fjerne alle bosteder for mennesker i Nordamerika, Sydamerika og Afrika. Tænk på, hvor mange der ville dø.
For det tredje: det her gælder alle. Jeg husker engang at læse en udtalelse fra Ove Hoegh-Guldberg, direktør ved institut for Global Change, der understregede, at koralrev er et af de alvorligste ofre for klimaforandring og man skal huske: “This is not just some distant dive destination, a holiday destination. This is the fabric of the ecosystem that supports us.” Selvom det virker fjernt, er vi alle forbundet til den her problematik. Hvis koralrevene forsvandt, ville det aflede konsekvenser, der som en dominoeffekt vil have indflydelse på en masse underafdelinger. Fx vil 25% af fiskeri og en del turisme forsvinde, hvilket vil give verdensøkonomien et solidt hug. Det har derfor stor betydning lokalt såvel som globalt.
Jeg lever efter, at man selv skal være den ændring, som man gerne vil se i verden. Der er stadig koralrev tilbage. Men de er der kun endnu, hvis vi lærer at stille krav. Der er stadig en chance, men den er lille og må klamre sig til vores skuldre. Koralrevene er det tætteste vi kommer på en anden verden. Det gør mig trist, hvis jeg skal være en del af den generation, der ødelægger resterne af den majestætiske verden, der regerer i havet. Mellem alle de fatale konsekvenser, er mit største ønske egentlig simpelt. Jeg vil engang klikke snorklen på mine børns dykkermaske, så̊ de har muligheden for at se den smukke underverden.
Jeg vil vise dem, hvor Nemo bor.
Skrevet af:
