Backpacking er kort sagt en bestemt rejseform, hvor man rejser med sin rygsæk (backpack) på ryggen (deraf navnet backpacking). Backpacking har udviklet sig meget igennem tiden, og der findes mange forskellige meninger, omkring hvad det egentligt vil sige at være en rigtig backpacker.
I “gamle” dage tog man på egen hånd ud i den store verden med sin rygsæk og udforskede verdenen. Her havde man altså ikke bookede fancy hoteller og bookede en Uber fra sin smartphone. I dag forbinder man nødvendigvis ikke backpacking til at være den helt store primitive spontane opdagelsesrejse. Mange nyklækket studenter fortæller de skal backpacke i deres sabbatår, mens hele rejsen er booket hjemmefra med booket guidet ture og luksus. Gamle backpackere vil med sikkerhed råbe op og fortælle det på ingen måde er “rigtig” backpacking.
Der findes altså flere forskellige meninger, om hvad backpacking er. Så lad os prøve at inddele de forskellige typer af backpackere i tre kategorier.
Budget backpackeren
En budget backpacker er den gamle klassiske backpacker. Denne type backpacker er hvorfra hele rejseformen og sjælen fra backpacking stammer fra. Her snakker vi om en primitiv rejse uden luksus, men for at opleve verdenen, kulturer, lokalt mad og møde lokale mennesker. Her handler det om at opleve og opdage – på godt og ondt.
Det kan være fantastisk at opleve de lokale, overnatte billigt og spise fra gadekøkkenet. Men dette kan også være hårdt fysisk og mentalt. Da budget backpackeren ikke betaler sig fra at gøre rejsen lettere og behageligere, kan rejsen være hård i givne situationer.
Denne rejsende skal være klar på at sove med kakerlakker, gå utroligt langt og have enorm meget tålmodighed. Dette er for den almene “backpacker” for primitivt og vælger derfor at betale sig fra disse problemer.
MEN ved at rejse primitivt kan du virkelig udvikle dig, lære nye ting og presse dig selv. Ved at rejse på budget, vil du med garanti opleve utrolige ting, som andre ikke ville. Budget backpackeren rejse ofte også til områder uden for meget turisme for at holde omkostningerne nede. Derfor får man en helt unik rejse som budget backpacker.
Den klassiske backpacker
Denne typer backpacker er en god kombination af budget og komfort. Den klassiske backpacker tænker på budgettet, men betaler gerne lidt ekstra for en taxi eller billig aircondition. Rejsen kan være planlagt hjemmefra eller improviseret løbende. Denne type er jeg personligt fan af, hvis man som jeg ikke er hardcore backpacker 😉 Her kan du få snerten af livet som budget backpacker, men stadig forkæle dig selv med lidt luksus.
Flash-packeren
Der findes efterhånden mange flash-packere. Deres rejse er dyr og nøje planlagt. Alle overnatninger og turer er planlagt hjemmefra, så der er styr på tingene. Flash-backerne overnatter på hoteller og dyre hostels, hvor komforten er i top. Den type rejsende er typisk engangs-backpackere, som vil opleve alle de populære turistede områder. Mange sabbatårs-rejsende rejser på denne måde i dag – selvom de ikke vil indrømme det – det er der ingen skam i 🙂
Hvordan backpacker man?
Som nævnt i ovenstående afsnit, kan du altså backpacke på flere forskellige måder. Du skal blot have en god rygsæk pakket. Så bestemmer du selv, om du vil planlægge hele rejsen hjemmefra, eller om du vil improvisere løbende. Du bestemmer selv, om du vil gøre rejsen billig eller dyr. Den eneste hovedregel er blot, at du har rygsækken pakket og klar på eventyr. Denne rejseform er nemlig fantastisk ift. den frihed, som følger med, da du er let og agil modsat charterrejser.
Hvem er backpackere?
Backpackere findes i alle størrelser og former. Gammel som ung. Utrolig mange unge tager på backpacking rejser i deres sabbatår, under deres uddannelse og før deres fuldtidsjob. “Vokse” tager fri fra arbejde og tager på kortere ture og endda med børn. Alle kan backpacke og få en på opleveren.
Backpacking i grupper, alene eller med venner?
Du kan vælge at backpacke med venner, andre backpackere eller alene. De fleste vælger at backpacke med en ven eller deres familie. At rejse med en ven kan være fantastisk, da du kender personen hjemmefra og har en person at dele oplevelserne med. Men det er ikke altid perfekt. Du skal tænke på, du kommer til at tilbringe utroligt meget tid sammen med denne person, så I skal nok blive uvenner og irriteret på hinanden i løbet af turen. Du skal altså vælge en rejsemakker, som du kan se dig sammen med, når rejsen går godt, såvel som når tingene går ad pommern til.
Der arrangeres også grupperejser med andre backpackere, så man som gruppe kan rejse sammen med andre, som man inden afrejse ikke kender. Det kan være perfekt for dig, som ikke har fundet en rejsepartner, men ikke er tryg ved at rejse alene. Der findes en del rejsebureauer, som specialiserer sig i grupperejser, som f.eks. Jysk Rejsebureau eller Adventure.dk. Det kan være dejligt at have en gruppe, fordi du har andre at støtte dig op af. Dog er disse turer typisk også planlagt hjemmefra. Da I rejser i en gruppe, er der derfor også mange meninger og holdninger, som skal tages forbehold til. Dette kan også være frustrerende og give mindre frihed til netop det, du gerne vil opleve.
Sidst men ikke mindst, kan du tage afsted på egen hånd. Her opnår du den ultimative frihed, hvor du kan gøre lige præcist, hvad du selv ønsker uden at tage forbehold til andres meninger. Det er perfekt for dig, som gerne vil udfordre dig selv og møde nye mennesker. Du er tvunget til at møde nye mennesker og fixe alle dine problemer, som opstår. Det kan lyde utroligt skræmmende for de fleste, men måske noget du burde overveje?
Tid til at backpacke?
Nu har du hørt lidt omkring backpacking, og nu er det tid til, du pakker rygsækken og suser ud i verdenen for at opleve alle de fantastiske utrolige lande med rygsækken på ryggen! You only live once – cheesy men sandt! 😉